Pårørende
Pårørende er de vigtigste nøglepersoner i beboernes liv, og de har en særlig viden om vores beboere. Samarbejdet med de pårørende er derfor vigtigt for, at vi sammen sikrer livskvalitet og kontinuitet i beboernes hverdag.

Vi afholder kontinuerlige samarbejdsmøder. Samarbejdsmøderne giver de pårørende mulighed for sammen med beboerne, deres kontaktpersoner og afdelingslederen at afstemme gensidige forventninger og fokuspunkter. Det skal sikre, at vi får fælles fodslag i vores samarbejde.
Vi har et aktivt pårørenderåd. Det består af pårørende, medarbejdere og ledelsen. Pårørenderådet er et samarbejdsorgan, som har til opgave at styrke dialogen og samarbejdet mellem de pårørende og vores botilbud.
Vi sender jævnligt nyhedsbreve til de pårørende. Nyhedsbrevene giver et indblik i beboernes hverdag og orienterer om relevant nyt i organisationen.
En gruppe pårørende har stiftet foreningen Bostedets Venner, der støtter os ved at søge fondsmidler og ved at organisere aktiviteter for beboerne.