Vidensdeling på et højere plan
På den kommende SIKON Konference 2023 har to af vores afdelingsledere, fra Bostedet Chr. X’s Allé og Magnetens Boenheder, fået æren af at holde et oplæg om ’Sammenhæng mellem forstyrret spisning og sanseintegration’.
På den kommende SIKON Konference 2023 har to af vores afdelingsledere, fra Bostedet Chr. X’s Allé og Magnetens Boenheder, fået æren af at holde et oplæg om ’Sammenhæng mellem forstyrret spisning og sanseintegration’.
MANDAG den 24. april og TIRSDAG den 25. april 2023 afholder Landsforening Autisme deres årlige 2-dags konference SIKON 2023 i Odense. Hovedtemaet i år er Autisme og sanserne. Bostedet Chr. X’s Allé og Magnetens Boenheder har valgt at sende to afdelingsledere afsted for at holde et oplæg.
Oplægget tager udgangspunkt i ’Sammenhæng mellem forstyrret spisning og sanseintegration’, da vi som Bosted ligger inde med en stor viden på området. Det er Afdelingsleder Christina Holte Nielsen og Sundhedsfaglig leder Tania Roug, der skal holde oplægget.
Christina Holte Nielsen er uddannet speciallærer og har en kandidat i pædagogiskpsykologi. Hun er afdelingsleder for 2 afdelinger på Bostedet Chr. X’s Allé. Christina drager blandt andet sin erfaring fra hendes tidligere arbejde i Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade.
Christina fortæller om motivationen bag deres oplæg:
”Der er en kæmpe sammenhæng mellem autisme og spiseforstyrrelser. Det viser sig ofte, at flere af dem, som indlægges med spiseforstyrrelser også har en bagvedliggende autisme. Derfor har vi på Bostedet Chr. X’s Allé og Magnetens Boenheder fokus på de beboere her, der har en forstyrret spisning, så det ikke udvikler sig til noget mere uhensigtsmæssigt. Da det kan påvirke beboerens trivsel og hverdag.”
Tania Roug er uddannet sygeplejerske, med speciale i somatik og psykiatri. Hun er både den sundhedsfaglige leder på Bostedet Chr. X’s Allé og Magnetens Boenheder, samt afdelingsleder for en afdeling på Bostedet Chr. X’s Allé.
”Indenfor det sundhedsfaglige er sammenhængen mellem forstyrret spisning og sanserne ofte et overset emne. Vi ser på beboerne med den somatisk viden vi har, hvor vi kigger på hvilke sygdomme de evt. kan have, hvis de ikke spiser godt, korrekt eller hælder maden ned. Vi har for lidt fokus på sanser og sanseintegration,” forklarer Tania.
På Bostedet Chr. X’s Allé og Magnetens Boenheder stilles der skarpt på netop dette emne om sanseintegration, når vi arbejder med en beboer, der oplever forstyrret spisning. Lige netop denne kobling er ofte overset og der er begrænset viden på området. Så det ønsker vi at hjælpe andre indenfor samme felt med at få mere fokus på, i deres arbejde med mennesker inden for autismespektret.
Derfor har vi valgt at sende vores to dygtige afdelingsledere og eksperter på området afsted til SIKON, for at dele ud af vores viden til vores kollegaer på landsplan.
”Vi oplever, at det i høj grad har hjulpet vores beboere at arbejde med sanseprofiler og sanseintegration i forhold til blandt andet spisning og måltider. Det har givet både os ledere og medarbejderne et nyt perspektiv på vores beboere, som er med til at øge trivslen blandt beboerne,” beskriver Christina.
Som Bosted er vi dygtige til at arbejde med sanseintegration og ønsker derfor at støtte op om det gode initiativ, som SIKON er, hvor der er mulighed for at dele ud af vores viden til andre i samme målgruppe.
Sanseprofiler kan hjælpe medarbejderne med at finde ud, hvordan vi bedst kan støtte beboerne i at få en god oplevelse under måltiderne. Med det værktøj har vi gode metoder til at give den rette støtte, der passer til lige netop deres sansning.
Stort set alle mennesker indenfor autismespektret har sanseforstyrrelser. For mange autister er alle måltider en multisansning, hvor de fleste, hvis ikke alle sanserne er i spil. De skal smage, lugte, føle i munden og muligvis også høre f.eks. knækbrødet knase i munden. Derfor er det vigtigt vi har fokus på, hvordan vi kan reducere nogle af deres sanseindtryk, så bliver måltider og spisning en bedre oplevelse for beboerne.
Tania beskriver:
”måltider hos de fleste af os indebærer en hyggestund, hvor vi er sociale og taler sammen hen over spisebordet. For mennesker inden for autismespektret ligger det langt væk fra, hvad deres sanser kan klare, de har ofte mest brug for ro til måltidet.”
”Det er meget at forlange og en stor opgave for vores beboere, hvis de både skal koncentrere sig om den sansning det kræver at spise, og samtidig skulle interagere socialt,” tilføjer Tania.
”For mig var sanseprofiler en ahaoplevelse. Det gav mig muligheden for at se en koblingen mellem min viden omkring forstyrret spisning, og hvordan beboerne sanser ved måltider. Så vi ikke arbejder med spisning isoleret set.
Som afdelingsleder har jeg oplevet, at vi har accepteret, at en beboer har forstyrret spisning, men ikke vist, hvordan man arbejder med det. Medarbejderne har savnet nogle værktøjer de kunne tage i brug, så de kunne afhjælpe udfordringen. Det har de fået nu,” beskriver Christina.
Det tager dog tid at arbejde med spisning. Der er rigtig mange holdninger til mad. Hvad er sund mad? Hvordan skal maden tilberedes? En af fordelene ved sanseintegration i forhold til måltider er at fjerne de subjektive holdninger og finde nogle fælles tilgange og metoder.
Målet med oplægget er at give deltagerne viden om, hvordan sanseintegration påvirker spisning hos mennesker indenfor autismespektret. Så deltagerne kommer hjem med konkret viden på området og håndgribelige værktøjer, der kan anvendes i mødet med de borgere de hver især arbejder med.