Ny afdelingsleder: Fælles lederskab giver mig energi

I april måned blev der på Bostederne sagt goddag til to nye afdelingsledere.
For at give jer mulighed for at lære dem bedre at kende, har vi lavet et portræt af dem begge.

Det første kan I læse her og handler om Tina Lyø Nielsen - senere vil I få et indblik i, hvad
Charlotte Onsberg Hansen tænker om at starte hos Bostederne.

Hvilke arbejdsopgaver har du som afdelingsleder hos Bostederne?

Jeg er afdelingsleder for Hus G – både stueetagen og første sal – og mit daglige arbejde handler i høj grad om at støtte medarbejderne i deres arbejde.

Jeg forsøger at være tilpas tilbageholdende og give plads, fordi jeg har stor tillid til, at de kan løfte opgaven. Min rolle er at stå bag dem – og nogle gange også foran – både fagligt og arbejdsmæssigt, alt efter hvad situationen kræver.

Selvom jeg ikke har den store erfaring med autismeområdet, oplever jeg, at mange af mine kompetencer fra hjerneskadeområdet kan overføres og bruges i det her job.

Hvilket job havde du, før du kom til Bostederne?

Jeg har arbejdet i daginstitution tidligere, men de sidste otte år har jeg været på Lions Neurocenter, som er et sted for voksne med erhvervet hjerneskade.

Først som almindelig medarbejder og pædagog på en afdeling, og senere blev jeg så konstitueret leder, og derefter fik jeg en fast lederstilling.

Hvad fik dig til at søge jobbet her på Bostederne?

Det, der virkelig fangede min opmærksomhed i stillingsopslaget, var det tydelige fokus på ledelse i fællesskab. 

Det var præcis det, jeg havde savnet, for det er dét, der giver mig energi: at være en del af et fællesskab, hvor vi sammen tager ansvar og træffer beslutninger, fremfor at stå alene med lederrollen.

Du har været ansat i cirka måned, hvordan har den første måned været,
og hvad synes du om jobbet?

 Det er gået rigtig godt.  Det har været en travl periode med mange kurser og møder, men jeg føler mig godt modtaget af alle medarbejdere hele vejen rundt i organisationen.

Jeg oplever høj faglighed og stor vilje fra medarbejderne til at gøre det allerbedste for de beboere, der bor her. Man kan virkelig mærke, at der er stor kærlighed til dem, fra alle medarbejderne – det kan jeg godt lide – og at fagligheden skinner igennem overalt.

Og så mærker jeg virkelig, at der bliver praktiseret det her med at lede i fællesskab.

Hvis en leder ikke er til stede, træder de andre ledere ind og hjælper, hvis medarbejderne har brug for støtte.
På den måde føler jeg mig tryg ved, at det hele kører, selv hvis jeg ikke er der. Hvis jeg er fri, ved jeg, at der er andre, der har styr på tingene, og jeg kan lade være med at bekymre mig.
Det er virkelig en god følelse.

Hvad mener du er den vigtigste egenskab at have som leder?

Jeg tænker, at man som leder skal være rummelig – men også at kunne sætte grænser, når det er nødvendigt. Og så er det vigtigt, at medarbejderne ved, at man er der for dem, og at man står til rådighed, når de har brug for det.

I rollen som afdelingsleder fungerer jeg som bindeled mellem medarbejderne og den øverste ledelse, og det er mit ansvar at oversætte ledelsens beslutninger og strategier til noget, der både er forståeligt og håndgribeligt og kan omsættes til konkret praksis i hverdagen.

Hvordan vil du beskrive dig selv som leder?

Jeg vil sige, at jeg er meget samarbejdsvillig. For mig er samarbejde dét, der driver mig og giver mig energi i mit arbejde og lederskab.

Så er jeg en leder, der handler hurtigt. Hvis medarbejderne kommer til mig med noget, så ved jeg, at det er fordi, der skal ske noget. Så prøver jeg at effektivere hurtigst muligt.

Åbenhed og tillid over for medarbejderne er også meget vigtigt for mig. 
Jeg vil gerne, at medarbejderne føler, at de kan komme til mig og hvis jeg spørger ind til noget hos dem, så er det fordi jeg oprigtigt er interesseret – ikke for at kontrollere.

Hvad gør du for at slappe af og finde ro, når arbejdet bliver intenst og travl?

Jeg har to ting, jeg gør.
Den ene er at gå en tur udenfor i en halv time med noget musik i ørerne, for at reflektere og tænke tingene igennem, så kan jeg vende tilbage og være helt klar igen.

En anden ting jeg gør, er meget lavpraktisk, men den giver mig en stor ro. 
Jeg laver en liste, hvor jeg skriver alle opgaverne ned, så jeg får et klart overblik.

På den måde kan jeg se, at det ofte ikke er så uoverskueligt, som jeg først troede – og samtidig får jeg en god følelse af fremdrift, når jeg kan strege opgaverne ud, efterhånden som de bliver færdige.