Beboere
Selvom vores organisation består af små boenheder, er vi optagede af at skabe rammer for det gode naboskab.
Selvom vores organisation består af små boenheder, er vi optagede af at skabe rammer for det gode naboskab.
Mange beboere har - både selvstændigt og med støtte - venskaber og relationer på tværs af Boenhederne. Vi understøtter beboernes sociale relationer og fællesskabsdannelser ved at arrangere f.eks. fælles madlavning og spisning, filmaftener, musik- og motionsgrupper og forskellige festlige arrangementer.
Her kan du møde nogle af beboerne fra Bostedet Chr. X’s Allé.
Jeg hedder Christian og jeg er 30 år. Mine særinteresser er at læse om biler og at gå lange ture. Jeg har tre jobs. Jeg arbejder for Daghøjskolen i Gladsaxe, Genbrugsbutikken og Lokalebasen. Jeg er glad for Chr. X's Allé, fordi jeg kan hygge med mine venner. Nogle gange går vi ture og nogle gange ser vi film. Jeg er med i aktivitetshusets bestyrelse, hvor jeg har indflydelse på kommende aktiviteter. Jeg kan rigtig godt lide karaoke og festerne i aktivitetshuset.
- Christian, beboer på Bostedet Chr. X’s Allé
Jeg hedder Ulrik. Jeg er nysgerrig på, hvad der sker rundt omkring mig, og jeg er glad for at hilse på nye mennesker. Jeg interesserer mig for HT-busser, for at tjekke datovarer i Fakta og for at undersøge autismetilbud i Region Hovedstaden. Det er vigtigt for mig, at folk kender mig for noget godt.
Jeg er glad for at bo på Bostedet Chr. X’s Allé, fordi jeg her har mit eget, og fordi jeg har selvbestemmelse. Jeg kan tage ud at spise eller på busture, når jeg har lyst. Men jeg kan også altid få hjælp og spørge personale til råds, når noget er svært. Det kan f.eks. være spørgsmål om samfundet eller håndtering af min økonomi.
Jeg bruger Aktivitetshuset til bankospil, diskoaften og filmaften, hvis de viser de rigtige film. Jeg er altid nysgerrig på nye aktiviteter og nye personaler i Aktivitetshuset. Jeg sidder også i aktivitetshusets bestyrelse, fordi jeg kan være med til at bestemme aktiviteterne for den næste måned. Det hjælper mig også med at holde mig opdateret om nyheder og det giver mig indflydelse.
- Ulrik, beboer på Bostedet Chr. X’s Allé