Hvert halve år starter nye studerende i praktik på Bostedet Chr. X Allé.
Men hvorfor er det vigtigt at have studerende i huset, og hvordan er det at være praktikant på bostedet?
Hør, hvad en praktikkoordinator og tidligere studerende har at fortælle om det.
Sommermånederne betyder opstart for mange studerende på uddannelser og i praktikophold – og dét gælder også for Bostedet Chr. X Allé, som hvert halve år tager imod 2-3 studerende.
Rasmus Iversen er pædagog og praktikkoordinator på bostedet, og han har gennem de sidste otte år arbejdet med at tage imod de studerende.
Hans rolle er en koordinerende funktion i forhold til alle praktikvejlederne i de forskellige beboerhuse og afdelinger. Derudover er han med til at skabe en fælles struktur, som alle praktikanter kan læne sig op ad.
Når man spørger Rasmus, hvorfor det er vigtigt for Bostedet Chr. X´s Alle at få nye studerende ind hvert halve år, så er han slet ikke i tvivl.
” Jeg synes, det er meget vigtigt, vi bidrager i forhold til at være en del af uddannelsessystemet, og er med til at uddanne pædagoger – og ofte er det også pædagoger, vi senere kommer til at arbejde sammen med.
Derudover er de også med til at formidle vores faglige ståsted, vores pædagogiske overvejelser og det vigtige samarbejde med pårørende”, udtaler Rasmus Iversen.
Rasmus ser også et væld af faglige og personlige fordele, når han reflekterer over, hvad de studerende får ud af deres praktiktid på Bostedet Chr. X's Alle
”Jeg håber, at de studerende går herfra med en god fornemmelse af, hvad det vil sige at arbejde på et specialiseret bosted for mennesker med særlige behov.
Hvilke pædagogiske tilgange skal man gribe fat i for at understøtte hverdagen for borgerne, hvordan man skal forholde sig i forhold til pårørende og sagsbehandlere, og hele systemet rundt omkring en”.
Men det er ikke kun en god, solid faglighed, de studerende tager med sig fra deres praktikperiode på bostedet; der er også store gevinster på det menneskelige og personlige plan, mener Rasmus Iversen.
”Hos os lærer de studerede, hvad det vil sige at være en del af et team, at tage vare på andres liv og stå overfor komplekse situationer – og dét vokser man af som menneske.
Derudover tror jeg, at de studerende har en følelse af, at vi lytter til dem, hvis de har forslag eller initiativer til ting, vi ikke selv har tænkt over.
Og det er måske en af grundene til, at de studerende godt kan lide at være herude, og det er nok også derfor mange fortsætter som vikar eller bliver fastansat, efter endt praktikperiode.”
Én af de pædagogstuderende, der har gået fra at være praktikant på Bostedet Chr. X Allé til vikar og nu fastansat, er 25-årige Ian Carlos Druedal Hansen.
Når han tænker tilbage på sin praktiktid og de forventninger han havde, inden han startede, synes han bestemt, at de alle er blevet indfriet.
” For mig var det en meget lærerig praktikperiode. Jeg forventede at få en autentisk oplevelse af, hvordan det er at være pædagog på et specialiseret bosted, og få adgang til mange forskellige aspekter af det pædagogiske arbejde, i samspil med ledelse, målgruppe og pårørende - og dét må jeg sige, at jeg har fået.
Generelt synes jeg, at hele huset har været gode til at tage imod mig, og jeg har fået meget ud af den løbende støtte, sparring og vejledning fra min praktikvejleder”, fortæller Ian.
For ham var ønsket om at arbejde på et specialiseret bosted for mennesker med særlige behov forbundet med et ønske om at være et sted, hvor hans tilstedeværelse virkelig kunne gøre en forskel. Han ønskede at få et anderledes og usædvanligt perspektiv på, hvordan verden kunne se ud.
Hvis man spørger ham, hvilke gode råd han ville give til nyopstartede og kommende praktikanter på Bostedet Chr. X´s Alle, siger han således:
” Jeg vil råde de studerende til at være nysgerrige, have tålmodighed overfor målgruppen – de skal lige se dig an - og have respekt for, at de træder ind i deres private hjem.
Og så bruge lidt tid på at reflektere over deres egen rolle i forhold til huset, personalet og borgerne”.
Ian Carlos Druedal Hansen overgik fra praktik til en fastansættelse og nyder nu at kunne koncentrere sig fuldt ud om sit arbejde uden at have opgaver og opgavekrav hængende over sig.
