Gå til hovedindhold
Nyhed

Forebyggelse af konflikter

I løbet af foråret har vi kørt en række kurser i konflikthåndtering. Det strækker sig over de næste 3 år, hvor alle medarbejdere fra både Bostedet Chr. X’s Allé og Magnetens Boenheder får et kursusforløb.  

Temadag om seksualitet_ 10

I februar startede vi et gennemgribende forløb op med kurser i konflikthåndtering for alle medarbejdere på Bostedet Chr. X’s Allé og Magnetens Boenheder. Det gør vi ud fra et fagligt aspekt, for at give alle et kompetenceløft. På den måde sikrer vi, at alle medarbejderne har den samme grundlæggende viden om at arbejde forbyggende og derved undgår potentielle konflikter med beboerne.

Det er Arbejdsmiljøgruppen, der står for dette forløb, og at alle medarbejdere kommer igennem forløbet.

Arbejdsmiljøleder Elena Rygaard Jakobsen beskriver:

”Vi er sammen med beboerne i deres hjem og et hjem skal ikke være konfliktfyldt. Med viden om de funktionsnedsættelser de har, så skal sikre, at de oplever så lidt konflikt som muligt.

Konflikt sker altid i relation til noget. Med udgangspunkt i en respekt for beboerne og deres behov, skal vi blive klogere på årsagen, når vi oplever, at der er optrapning til en konflikt. På den måde er kurser et kompetenceløft – hvordan bliver vi klogere på borgernes situation og hvordan kan vi forbygge eventuelle konfliktuelle situationer?”

Tilrettet efter behov

Der er udarbejdet 3 forløb, som er tilrettet efter de forskellige behov, der er i de enkelte teams. Her det første år har de teams, der har det største behov fået et længere forløb med 4 workshops. I 2024 er det de teams med middel behov, som får et mellemlangt forløb med 3 workshops og i 2025 får de sidste teams et kort forløb på 2 workshops.

Den første workshop handler om konfliktforebyggelse og håndtering ud fra et neuropædagogisk perspektiv. Så den får alle medarbejdere.

Elena uddyber:

”I den første workshop er der også øvelser i magtanvendelse. Det sker heldigvis sjældent, men når det sker er det vores opgave at det sker med mindst muligt magt. Her vægter vi højt, at vi også kender den lovgivningsmæssige ramme - hvad må vi og hvad må vi ikke indenfor den ramme.”

AM-gruppen har delt tematikkerne op 1) borger relateret og 2) organisation og kollegaskab. Det borger relaterede får medarbejderne på kurset, hvor det organisatoriske får alle medarbejdere på en temadag i maj.

1)

Hvordan placerer jeg mig i mit arbejde, så man sikrer sig, at man ikke kommer til skade som medarbejder? Hvordan placerer jeg mig fysisk i et rum? Kan en beboer falde ned på mig eller slå mig eller andre i visse situationer.

2) Vi har en temadag for alle medarbejdere i maj om beredskabsplaner. Der skal vi både se på håndtering af en akut situation, og hvordan man som medarbejder kan være der for sine kollegaer.

”Man kommer tit at negligere delen, der handler om medarbejderen. Hvad er det for et arbejdsmiljø der skabes for medarbejderne? Det kan være grænseoverskridende, det kan være angstprovokerende og stresspåvirkende, at skulle håndtere den slags situationer,” forklarer Elena.

Temadag om beredskab

Den 24. maj afholder vi temadag for alle ansatte på Bostedet Chr. X’s Allé og Magnetens Boenheder om håndtering af beredskabsplaner. Det skaber både sammenhold på tværs og en god organisationsforståelse for konflikthåndtering. 

De 4 årstider.. workshops

Dette er de 4 tematikker, der arbejdes ud fra på de forskellige workshops. 

Workshop 1: Konflikthåndtering

Der undervises i konfliktforebyggelse ud fra et neuropædagogisk perspektiv og Arousal tilpasning. Undervisningen sikrer et fælles sprog i personalegruppen. Der sættes fokus på, hvordan man iagttager sig selv i konflikten og man lærer forskellige værktøjer, alt efter hvor langt konflikten er udviklet.

Workshop 2: Magtanvendelse og placering

Oplæg om magtanvendelser og efterfølgende træning i magtanvendelser, herunder føre og fastholdelse, samt andre relevante frigørelser.

Praktisk træning i placering i konfliktsituationer.

Praktisk træning i omsorgssituationer, så arbejdsskader undgås.

Workshop 3: Konflikthåndtering: triggerpunkter og mentalisering

Personalet introduceres/laver øvelser i mentalisering og får opmærksomhed på egen rolle i konfliktløsningen og får fornyet fokus på reetablering af mentaliseringsevnen. Der bliver ligeledes arbejdet med strategier i forbindelse med konflikthåndtering.

Stress i konflikter og kursusdeltagernes ”triggerpunkter” identificeres, så kursisten bliver opmærksom på egen rolle i konfliktløsningen.

Workshop 4: Konflikthåndtering: Konflikthåndteringsstrategier.

Der udarbejdes en test af medarbejderne, hvor de kan få visualiseret deres egne konflikthåndteringsstrategier. Undervisning i håndtering af pludseligt opstået hændelser (organisationsplan) – Kollegial psykisk omsorg og defusing.