Politikerbesøg
Det politiske udvalg, Forebyggelses- og Socialudvalget (FSU) var i dag på besøg hos Bostedet Chr. X’s Allé og Magnetens Boenheder.
Det politiske udvalg, Forebyggelses- og Socialudvalget (FSU) var i dag på besøg hos Bostedet Chr. X’s Allé og Magnetens Boenheder.
I dag mandag den 8. maj havde Bostedet Chr. X’s Allé og Magnetens Boenheder besøg af det politiske udvalg, Forebyggelses- og Socialudvalget. Udvalg har det overordnede politiske ansvar for rammerne for Bostedet. Udvalget består af en række lokalpolitikere, der i dag afholdte et ordinært FSU-møde på Bostedet Chr. X´s Allé.
I forbindelse med besøget fik udvalget en rundvisning på Bostedet. På rundturen var udvalg også på besøg i et par af husene, for at se, hvordan vi har tilrettelagt husene med hjemlighed, så det passer til beboernes støttebehov.
Efter rundvisningen var alle samlet i A-huset, hvor udvalget blev præsenterede for organisationen og den faglige ramme, herunder Bostedets arbejde med procesbaseret dokumentation. Undervejs fik udvalget besøg af en af beboerne til at fortælle om, hvordan det er at være beboer på Bostedet Chr. X´s Allé.